DR. JOHN H. WATSON

John Hamish Watson blev født den 7.august 1852 i Hampshire i England.
Hans far, dr. Henry Watson, var en fornem engelsk huslæge i Hampshire, men om moderen ved jeg ikke andet om, end at hun døde i 1854 og familien flyttede til Australien, hans far tjente meget godt i Sydney som læge, indtil familien besluttede at vende tilbage til England i 1865, hvor John Watson startede i Wellington College i Hampshire, han ville følge i sin fars fodspor og få sig en god praksis i den centrale og rige del af London og tjene gode penge til at få en familie..
I 1872 startede han i University of London Medical School, hvor han tjente til studierne ved at arbejde i St. Bartholomew’s Hospital, og der fik han en god ven resten af sit liv, James Stamford.
Han var en færdig uddannet læge i 1878, men kort tid senere døde hans far og familieformuen var brugt op og drømmen om at få en praksis i London var knust.
Så han flyttede til Netley for at deltag et obligatorisk kursus som militærlæge og i november 1878 blev han afsendt sammen med det 5th Northumberland Fusiliers-regimentet til Bombay i Indien da den anden afghanske krig 1878-80 brød ud mellem afghanske frihedskæmpere og det engelske kolonistyre i Afghanistan.
Under slaget ved Maiwand den 27. juli 1880 mellem den afghanske frihedshær og den engelske hær blev Watson såret i den ene skulder af en afghaniske frihedskæmper, men Watson blev heldigvis reddet fra at blive taget til fange.

DR. WATSON REDDES UNDER SLAGET VED MAIWAND I 1880.
I militærhospitalet i Peshawar blev han hjemsendt til England med en meget lille militærpension.
Da han vendte tilbage til London, havde han ingen levende slægtninge til at få hjælp af, men i januar 1881 Watson sin gamle studieven, James Stamford, ved Criterion Bar i Regent Circus-delen af London.
Watson fortalte Stamford om sine oplevelser i Afghanistan og at han havde ikke nok penge til en billig lejlighed i byen, men Stamford fortalte Watson at han kendte en anden som også søgte efter en lejlighed i London, mandens navn var, mr. Sherlock Holmes.
Da Watson havde mødt Holmes i St. Bartholomew’s Hospitals laboratorium, aftalte de at deles om huslejen i lejligheden i nr. 221b Baker Street i Westminister-delen af London og bo sammen.

DR. WATSON MØDES MED SHERLOCK HOLMES I 1881.
Snart skulle de to opklaret deres første sag sammen i sagen, Et Studie i Rødt, et livslangt og stærkt venskab mellem de to herrer var begyndt.
Watson var ikke kun Sherlock Holmes’ trofaste følgesvend, men også hans krønikeskriver gennem hans livslange venskab med Holmes.
I 1884 rejste Watson til San Francisco i USA, men grunden til rejsen ved man ikke noget om.
Under besøget i San Francisco mødte han den smukke Constance Adams og blev gift med hende og flyttede tilbage sammen med hende til England og købte en praksis i Kensington-delen af London i 1886, nu troede han endelig at hans livsdrøm, få en praksis og en kone, var blevet til virkelighed.
Watson arbejdede stadigvæk sammen med Holmes’ mange bedrifter og i 1887 mødte han den unge skotsk uddannede læge, dr. Arthur Conan Doyle, som havde store forfatterdrømme og Watson havde hverken tid eller lyst i litterær berømmelse, så han lod sine manuskripter gå gennem Conan Doyles hænder, og Doyle lod alle 60 sager blive udgive i sit eget navn og blev dr. Watsons meget berømte litterære agent og udgav første gang i november samme år Holmes og Watsons første sag, Et Studie i Rødt, i Beeton's Christmas Annual, og med tiden blev Conan Doyle verdens berømt for skaberen af Sherlock Holmes og dr. Watson.
Resten af historierne blev udgivet i det mere berømte London-læserblad, The Strand Magazine.
Men i december 1887 døde Watsons kone, Constance.
Året senere havde Holmes og Watson sagen, De Fires Tegn, hvor deres klient var den smukke Miss Mary Morstan, hvor Watson blev forelsket i hende og hun i ham og de blev senere gift.
Watson købte både hus og praksis i Paddington-delen af London og boede sammen med hende, men de fik ingen børn.
Efter mange interessante sager sammen havde Holmes og Watson haft ca. 50-60 sager fra 1881-1891, for i maj 1891 kom Holmes’ karriere til en tragisk afslutning i sagen, Det Afsluttende Problem, da Holmes og superforbryderen, Professor James Moriarty, efter en dødskamp styrtet de to ned i Reichenbach-vandfaldet i Schweiz, Watson var totalt knust over tabet af sin kære ven, men snart døde også hans elskede kone, Mary, det var et ulykkeligt år for Watson, så han solgte sin praksis i Paddington.
Watson arbejdede fra 1891 til 1894 både som politilæge for Scotland Yard og i sin praksis som læge i Kensington-delen af London.
Da den unge Ronald Adair blev fundet myrdet i sit hjem i London den 20. marts 1894, vakte mordet Watsons interesse og forsøgte at anvende Holmes’ metoder, men han kunne ikke komme til noget resultat.
Men dagen efter mordet bliver Watson opsøgt i sin praksis af en gamle bogsælger, som ville sælge ham nogle bøger.
Men snart viste det sig, at bogsælgeren var Sherlock Holmes og Watson besvimede da han så Holmes uden forklædningen.

DR. WATSON OPSØGES AF SHERLOCK HOLMES I 1894.
Holmes fik livet Watson op og undskyldte mange gange for sin forsvinden, men det betød ikke noget for Watson for nu var de sammen igen og opklarede hurtigt mordet på Ronald Adair, snart havde de to et helt hav af sager igen som i de gamle dage.
Indtil 1903 hvor Holme besluttede at gå på pension,fordi han ville leve resten af sin tid som biavler i Sussex, Watson vendte tilbage til sin praksis.
Men de havde den sidste sag i august 1914, Spioncentralen, men derefter så de ikke hinanden resten af deres liv, venskabet var ikke hjerteligt mere.
Watson deltog i 1.verdenskrig som engelsk militæroverlæge på vestfronten. Han levede sine sidste år i sit hjem i Queen Anne Street i London og i 1928 nedskrev han notater om sine 138 eventyrer sammen med mesterdetektiven Sherlock Holmes.
Dr. John Watson døde i 1929, han blev 77 år gammel.
Det er muligt at Sherlock Holmes deltog i sin kære vens begravelse.
Men det er blot et tankespind, jeg har ikke kunnet registrere det nogen steder.
Kilder:
Internettet,
De 60 Sherlock Holmes historier,
slægtsforskning i de engelske nationale og landsarkiver.